Opret din første onboarding

Forudsætninger

  • Mindst én skabelon i din konto (klon en blueprint eller opret manuelt).
  • Mindst 1 klip på saldoen, da onboarding-oprettelse koster 1 klip.

Bemærk: Mangler du klip? Gå til "Klip" i sidebaren og køb det antal du har brug for.

Start wizarden

Wizarden består af 6 trin og samler al information du skal bruge for at sende onboardingen ud. Du kan altid gå tilbage og rette, og du kan gemme som kladde undervejs.

  • Trin 1: Vælg skabelon.
  • Trin 2: Vedhæft eventuelle filer til skabelonens trin.
  • Trin 3: Slå klientens CVR op.
  • Trin 4: Udfyld eller juster klientens kontaktoplysninger.
  • Trin 5: Konfigurér deadline, link-udløb, password-beskyttelse og MitID.
  • Trin 6: Gennemgå opsummeringen og opret.

Del linket

Når onboardingen oprettes, sendes en velkomstmail automatisk til klientens email. Du kan også kopiere det unikke link fra detaljevisningen og dele det manuelt, f.eks. via SMS eller chat.

Følg fremskridtet

Dashboardet viser status på alle dine onboardings. Klik dig ind på en onboarding for at se trin-for-trin fremskridt, kommentarer, vedhæftede filer og aktivitet i realtid.